14) klædt i sort

klædt i sort

klædt i sort
lige fra om morgenen
bare sådan en dag
klædt helt i sort
der er ingen vej tilbage
og ingen kender vejen frem
vær sikker det er ikke hjem
sådan en dag
klædt i sort alligevel

alligevel ikke mer at hente
klædt i sort klædt i sort
alligevel
bare gå her og vente
klædt i sort klædt i sort

klædt i sort
en støvet landevej
støvletramp
klædt helt i sort
har endelig fået selskab
og ingen kender vejen frem
vær sikker det er ikke hjem
sådan en dag
klædt i sort alligevel

alligevel ikke mer at hente
klædt i sort klædt i sort
alligevel
 bare gå her og vente
klædt i sort klædt i sort

klædt i sort
i ét med natten
fra mit skjul er jeg tilpas
hvad du ser er mine øjne
der smiler lige lidt veltilfreds
hvad er det jeg har gjort
sådan en dag klædt i sort alligevel

klædt i sort
en mørkets skygge
fra top til tå
klædt helt i sort
lige meget hvorhen jeg kommer
sniger jeg mig listigt frem
måske står der en dør på klem
sådan en dag
klædt i sort alligevel

skrevet i 2004, som en politisk kommentar til ekstremt højreorienterede unge. Det kristne skyldsdogme er tilværelsen fuldstændig uværdigt. Intet menneske, uanset handling bærer skyld! Bagved forfærdelige udslettende handlinger findes et årsagskompleks der forklarer og placerer ansvar, men skyld tilsidesætter dette i sin bebrejdende selvrotation. Kunne lige så vel være skrevet p.gr.a. Breivik som de hændelser i 2004 (jeg ikke længere husker) der udløste den. Michael går funky, det kan han også – og med Jon lægger de sangens nerve fra bunden.