Pressemeddelelse pdf og billeder

Pressemeddelelse pdf kan downloades
eller læses her og billederne nedrest kan downloades.

Pressemeddelse

Nyt udspil fra Østsjællands rustne rockdigter

22. april er der nyt fra Østsjællands egen poet Hans Løkke både på vinyl og på alle større streamingtjenester

Hvad Johnny Madsen er for Esbjerg og C.V. Jørgensen for København, det er Hans Løkke for det i dansk rockhistorie fuldstændig ubesungne Stevns og nærmeste østsjællandske omegn. Den rustne og til tider teatralske stemme, det tunge crunch af hårdt drevet telecaster og en sjælden lyrisk sensitivitet udgør det velkendte trademark.

Veteranen fra det legendariske Køgeband Easter Mountain Cellar Band (EMCB) har ellers ikke ladet høre fra sig siden udgivelsen af Skøre Kugle (2012) som genbesøgte sangskrivererens forfatterskab i en række nyindspilninger. Nu får den et nøk opad med noget så sjældent som et egentligt konceptalbum, Tog til Katmandhu, et album som afsøger nye stier både i kraft af det mere helstøbte sæt af helt nye sange, men også i den brutale og kompromisløse produktion hvor støjende smadderrock afløses af skælvende ensomme lofi ballader.

I lighed med forgængeren udkommer Tog til Katmandhu på plademærket Tynde Skiver, men denne gang bliver albummet, som kommer på alle større streamingtjenester, også tilgængeligt på vaskeægte, gammeldags vinyl.

Tog til Katmandhu afgår planmæssigt fra perron d. 22. april, hvor Hans Løkke (voc/gui) sammen med Niels Møller (gui), Michael Hansen (bas) og Bjarne Christensen (trm) livestreamer på Facebook et eller andet sted ude fra Lars Tyndskids marker. Følg releasebegivenheden kl. 21.00 på https://fb.me/e/3xFn8BO2A.

Downloade historien

Du kan finde Tog Til Katmandhu på Spotify og Itunes. LP’en kan bestilles direkte på hanløkke.dk