la’ vær’ og spil mig blå på en mandag
la vær og spil mig blå på en mandag
træk mig ind som en rose for kulden
jeg går ned hvis jeg taber
det glimt af dit smil
som jeg bærer som en lænke om halsen
månerne skinner fra himlene
på jorde have og byer
en stodder grynter
fra vrimlen og sir
hvem lover det blir lysere
når morgenen gryr
la vær og spil mig blå på en mandag
luk vinduet i og skub slåen for døren
læg dig ned kom og find varmen og mig
la os se lidt tv
ellers sove uden rigtig helt at turde drømme
la vær og spil mig blå på en mandag
spil mig en indigo og lad mig sidde lidt alene
husk at stil dine tvivl udenfor døren
luk kun længslerne ind
kom og spred dem omkring mig og min stue
konkurrerer med tynde lag om æren som Kuglens ældste skæring, skrevet i 1988, efter at have spillet en del Oscar Peterson på Zahles Seminarium. Denne gang er melankolien og længsel efter forløsning af tosomhedens indbyggede savn ikke så smertefuldt, vel snarere lidt hyggeligt. Nok fordi forholdet mere var opbygget af kærlighed baseret på dybt venskab end det evige klik, hvilket kan vise sig at holde for nogen. Ikke for os, og det er absolut ok som sådden. Eneste sang med den rene kvartet – ingen dubs og på sin vis en oplagt lukker af den skøre kugle.
2) tynde lag
7) krum din ryg
8) blå taburet
10) bugtedage
11) igen og igen
12) ok som sådden
13) vingeslag af sølv
14) klædt i sort
15) der blev den a’