12) ok som sådden

ok som sådden

hvad sker der her?
er temmelig forvirret
var sikker på kærligheden
var afmålt opbrugt
så er dyret pludselig tirret

hvad sker der her?
min elskede var væk
og det hul hun efterlod
er opfyldt
har fået fikset sjælens læk

jeg slentrer ned ad gaden
holder mig selv i hånden
er en af aktørerne i paraden
der alle har det ok som sådden

hvad sker der her?
mens tiden går
kloden roterer roterer
jeg ligger bevidstløs
og får læget mine sår
hvad sker der her?
pludslig er der et blik
en krop en kvinde
der står nær det rum
hvorfra min elskede gik

jeg sejler i et hav
med gud hver mand og helligånden
klogest er vi som insekter i rav
der alle har det ok som sådden

hvad sker der her?
er temmelig forvirret
den hånd jeg holdt
har sluppet sit tag
og din varme puls gør mig ret så tirret

hvad sker der her?
hvad der altid sker
så længe livet er til
slumrer kærligheden
 i hvert fnug der sner

jeg svæver på en sky
taler fuglens sprog
og hotten totten
alt blir som genfødt på ny
og alle har det ok som sådden
ok som sådden



også på Painos (2006), skrevet samme år. Udtrykket er min daværende læges mantra, og han anvendte det uanset ærindet. Mere velplaceret nogen gange end andre: Ondt i halsen, forstuvet fod? Det er ok som sådden! Søn med infantil autisme og egen lymfekræft diagnose – der er den vanskeligere at sluge. Og dog. Han har sgu ret på bundlinjen, det hele er ok som sådden, ikke kun fordi det ikke kan være andet, men også for at der i alle livets hændelser er livslektier der rummer muligheder for den gode karma. Her skal Niels’ smukke små fills til sidst fremhæves som detaljen der gør helheden.