igen og igen

jeg ser dig danse gennem skoven
på nøgne fødder mod skovens bund
du danser lyset frem foroven
afdækker en dyb og sikker grund

og dine hvide arme strækker sig
langt op og ud imod et helligt sted

der nøjsomt rækker mig
 en drik af dit hjerteblod
igen og igen

hør! nu tuder der en ugle
lydhørt knitrer et falmet blad
hvert et sted på denne kugle
gør mig inderlig og glad

din kjole blafrer sig i ynde
der er intet sted hvor du skal hen
hvert nyt trin det vil begynde
fra det næste igen – igen
igen og igen

et tog skærer sig gennem natten
i en hvinende falset
bærer sjæle imod skatten
alt er svært og alt er let

jeg ser dig danse gennem skoven
æblefrisk og dugget sund
lissom katten der krummer sig, dovent
åhh hvor verden dog er rund